Goldie´s dagbog 2021

Goldie og Milton hvalpe

11/06 - Den sjette uge

Tiden går stærkt og opdateringen her på siden venter lidt på sig, men til hverdag bliver hvalpekøberne "fodret" med billeder og videoer af hvalpene på vores lukket gruppe for hvalpene, ja helt op til flere gange om dagen. 

Den sjette uge er gået med, at præge dem endnu mere og de har fået nyt legetøj og udfordringer hverdag i deres nye domicil. De elsker det og er gode til at tage udfordringerne op. De er begyndt at komme på biltur og det har de faktisk været hverdag og vi er kørt ud til forskellige steder, så de har oplevet noget mere af verdenen. Der har også været en hel del hvalpebesøg og det skal der så sandelig også være plads til og det er mega hyggeligt og hvalpene nyder det og sover også rigtig godt bagefter😁.

Hvalpene er blevet navngivet efter afdøede skuespillere. Goldie er selv opkaldt efter en meget kendt skuespiller - Goldie Hawn og derforlå det lige til højrebenet denne gang.

De hedder som følgende :

Sort han - Lab Venatu´s Axel Strøbye

Gul han - Lab Venatu`s Dirch Passer

Gul han - Lab Venatu's Kjeld Petersen

Sort tæve - Lab Venatu's Kirsten Walther

Sort tæve - Lab Venatu's Bodil Udsen

Sort tæve - Lab Venatu's Helle Virkner

Sort tæve - Lab Venatu's Lily Broberg

Gul tæve - Lab Venatu's Liva Weel

Gul tæve - Lab Venatu's Lotte Tarp



01/06 - Den femte uge

Hvalpene er nu flyttet ud i deres nye hunderum, hvor der er dejlig varmt. De skulle bare ud og have mere plads og dermed hører der også til, at de skal lære at gå ud og ind af en lem, for at komme ud i deres uderum under et halvtag vi har. Der er også altid tørt også selvom det regner. Det er blevet deres nye legeplads og der kommer der løbende nyt legetøj og nye udfordringer til hvalpene. Det tog lige et par dage, førend de selv klarede det med lemmen men her sidste på ugen, kan de selv rende ud og ind uden hjælp. Når de får mad og det gør de udenfor, så bruger vi fløjten med to korte bip og de kommer spurtende alle sammen. Det er en fløjte der følger med i købet af hvalpen og de kender lyden og dermed kan de kommende hvalpekøbere bruge det videre i deres træning med hvalpene👌. Jeg er begyndt at tage dem med på matriklen og det foregår på den måde, at de kommer i et bur og på en trækvogn og så går vi ud i terrænnet og oplever verdenen sammen. De er gode til at tage imod udfordringen og tager det i stiv pote.

Hvalpene har også rigtig mange besøg af deres nye ejere og det styrker dem også rigtig godt. Jeg er glad for, at hvalpekøberne vil følge dem så tæt, som de gør, og jeg også lærer dem rigtig godt at kende.  Hvalpenes personlighed kommer også mere og mere frem og det er sjovt, at sidde og studere dem i ro og mag. Det er et kuld der er rigtig tillidsfulde og søger rigtig meget os, så jeg er overbevist om, at de bliver nemme at arbejde med.

Hvalpene skal testes den 12/6. Det er politiet der skal teste hanhundene og min sædvanlige tester - Gyrite Marcussen skal teste tæverne. Det bliver SÅ spændende at se hvordan de reagere.


Der er fortsat en hanhund ledig til den rette familie. Ring eller skriv om mere information. 

Læs også lige om køb af hund, så i kender betingelserne for køb af hvalp herfra.


24/05 - Den fjerde uge

Hold op det går stærkt nu......😁. Den fjerde uge er altid "travlt". Der sker så meget i deres udvikling og de kræver mere plads til legeplads. De er også meget mere aktive i længere tid, men stadigvæk slukker batterierne lige pludselig👍. De er sindsyge gode til, at sove igennem uden at sige en lyd. Når de har fået aftensmad leger de lidt og så går de flade. Så bliver lyset slukket og der bliver sagt godnat😴😴.

Jeg var noget træt, af at de "badede" i hvalpebaren, så derfor har jeg indkøbt nogle nye, hvor de står i hver deres bås. Det er smart og meget nemmere at gøre rent efter dem og ikke mindst er de ikke smurt ind i maden selv på samme måde. De får nu mad tre gange om dagen og mor Goldie går selv derind et par gange og giver dem mælk. De har fået tænder, så nu er det snart frem med "panserdragt og sko"🤣🤣🤣.


Der er blevet en han ledig. Ring eller skriv om mere information


16/05 - Hvalpenes tredje uge


Der sker rigtig meget i den tredje uge. De bliver for det første mere aktive og undersøger mere i hvalpekassen. Nu er hvalpekassen udvidet med træpiller og utroligt nok er der nogle af dem der allerede går derop af dem selv. Ikke hver gang, men bare det de selv søger derop gør at de andre bliver trukket med. De er også ved at blive opstartet i at få rigtig mad. Goldie har mælk, men slet ikke nok til at mætte dem længere, men til et rigtig godt suplement og hygge - selvfølgelig💟.Det er stille og rolig start med maden. Jeg starter dem at give dem Royal Starter. Det kan de godt lide og efterhånden jeg giver dem flere gang om dagen, kommer der hvalpefoder i og mere og mere af gangen. Hvalpenebesøgende er igang og det er som altid mega hyggeligt. Jeg syntes det er spændende, at lære andre mennesker at kende og finde mere uddybende ud af, hvad det er for nogle familier hvalpene skal ud til. Nu er det bare med at nyde hvallpene, for nu syntes jeg lige pludselig at de snart skal afleveres😁😄.

Se masser af fine billeder i galleriet.

09/05 - Hvalpene er 2 uger


Hvalpene er nu 2 uger. Det er et utroligt dejligt kuld og de vokser bare derud af. I de sidste dage af ugen, er sprækkerne begyndt at åbne sig og halvdelen har fået næsten helt åbne øjne. De er også besyndt, at stavre mere rundt, men de sover fortsat meget. Mor Goldie passer dem så fint, men hun vil også gerne med ud og strække ben, når vi går vores gode gå ture på matriklen. Hun passer stadig meget på hvem der kommer til hendes kasse og det skal hun have lov til. På deres to ugers dag, blev hvalpekassen åbnet og der er blevet lagt aviser ud og det er så menngen det skal trække derud af, når de skal på toilettet. Senere kommer der træpillebakke op, men det er først når de bliver lidt ældre og går mere rundt. Der er kommet mange flere billeder ind i galleriet, så gå ind og kig og nyd de skønne vapser.



01/5 - Hvalpene er kommet


Så blev det tid til opdatering😉.

I lørdags den 24/4 blev 9 skønne hvalpe født på turbotid. Klokken 16:03 gik vandet på Goldie og vi gik alle ( Philip og jeg ) til hvalpekassen med Goldie, for at sætte os til rette. Man får altid lidt kriller i maven, for hvordan vil dette forløb blive. Vores super dyrlæge Martin Vedel blev kontaktet, så han var forberedt, hvis det mod forventning skulle ske eller tages en hurtig brslutning. Men det kom heldigvis ikke til at ske. Goldie fødte den første hvalpe kl 16:56 og så kom de næsten, som perler på en snor. Den første var en kæmpe han på 430 g. Jeg skriver kæmpe, for vi er ikke vant til her i huset, at de er så store ved fødslen, men det viste sig at alle, på nær en, var over 400 g. De første tre der kom var hanner, en sort og to gule. Jeg fik en tanke om, at nu måtte der da gerne komme lidt piger til os, så vi kunne glæde nogle flere med skønne Goldie børn og det kom der så. Seks piger kom der lige i træk, fire sorte og to gule. Den sidste pige var længst under vejs, ca 1 time, men det er meget normalt, når det er den sidste. Da de otte var kommet på 2,5 time, blev Goldie tilbudt, at komme ud og tisse og det skulle hun, men det var også for lige, at sætte gang i den sidste hvalp, for vi viste der var ni hvalpe inde i hende, da hun var røngtenfotograferet ugen før. Kl 23:30 kom vores dyrlæger Martin Vedel og Marika Kristensen forbi, for at scanne Goldie og give hende en samtrækningssprøjte og også for at se hvalpene igennem og alle hvalpene så fine og spændstige ud. Vi manglende dog en moderkage inde i Goldie og det skal man være opmærksom på. Den skal selvfølgelig helst ud med hvalpene, men tæverne er nogen gange så hurtige, at det kan være svært, at få hevet den ud inden de er igang med at slikke hvalpen og navlestrengen er bidt over. Man skal bare holde øje med, at den kommer ud en af de efterfølgende dage og lige holde øje med tævens temperatur ellers er der ikke noget i det. 

Hvalpene er idag en uge gammel og de vokser rigtig fint. Mælkebaren er åben og igang🍼🥛😊. Goldie passer dem til ug kryds og slange og hun ligger rigtig meget inde ved dem og bare hygger. Hun hviler rigtig godt i sig selv og det smitter af på hvalpene, som også bare ligger og er mætte op af hende. 

Hverdag bliver hvalpene taget i hånd og tjekket igennem og vejet. Jeg er begyndt at lave bio-sensor program på dem, som er en lille form for stress hver dag i en mild grad, men så de kan lære og håndtere det i en tidlig alder. Det er selvfølgelig på hvalpene primisser, men det har vist sig, at være rigtig godt for dem i fremtiden. 

På grund af fordelingen af hvalpene og min kriterie - læs køb af hvalp, så er der en tæve tilsalg, til den rette familie. Så ring og få en snak, hvis du er interesseret. 03/5 - Alle hvalpene er reserveret.

05/4 - Tiden nærmere sig


Godlie er ved at være tydelig gravid. Hun nyder det og elsker virkelig, at hun nu får tre gange mad om dagen. Hun er kronisk sulten og det er rigtig gode tegn 🤞. På vores daglige ture passer hun rigtig godt på sig selv, men hun kan stadigvæk godt tage en fræse tur sammen med Jolly. Goldie blev den 19/3 scannet og der er en del hvalpe i hende. På 10. dagen efter første parring fik hun sin første herbes vaccine og den skal hun så have en mere af 10 dage før forventet fødsel.  Ca 8 dage før fødslen, bliver hun røngtenfotograferet og så ved vi meget mere om hvor mange der er. Vi glæder os til at få små Goldie børn igen. 

20/4 - Tiden nærmere sig

I fredags blev Goldie scannet og det så ret trængt ud i hende. Hun er rigtig god til, at være gravid og hun nyder alt det mad hun skal have og får. Hun nyder alle turerne hverdag og passer rigtig godt på sig selv. Hvalpegården og kassen er sat op og klar og den er allerede indviget og hun ved godt hvis den kasse er. Det bliver spændende og måske næste gang i høre fra os, er der små Goldie hvalpe. Jeg glæder mig ihvertfald til liv i huset.